NYHEDSBREV FRA RØDE KORS MØN-BOGØ – APRIL 2026

NYHEDSBREV FRA RØDE KORS MØN-BOGØ – APRIL 2026

Kære medlemmer og frivillige.

Her er et nyhedsbrev fra Røde Kors Møn-Bogø.
Generalforsamlingen blev afholdt d. 26. februar i god ro og orden. Der var 28 fremmødte, heraf 16 medlemmer, resten frivillige.

Vores formand gennem 9 år, Kurt Jensen, valgte at stoppe, og en ny blev valgt.

Tak til Kurt for en kæmpe indsats. Kurt fortsætter heldigvis med Julehjælpen. På et efterfølgende møde konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand Lars Husted Nielsen, Næstformand Inge Kristensen, Kasserer Kirsten Sjeldan, Sekretær Anne Boya Bertelsen, Bestyrelsesmedlemmer Dorte Andersen, Dorthe Johansen, Hanne Arnly og Judy Malmberg. Suppleant Gunni Jouglas.

SOMMERFEST

Vi holder Sommerfest for alle frivillige lørdag d. 6. juni kl. 12.00 – cirka 18.00. Festen foregår på Thorsvang Samlermuseum, hvor vi skal spise frokost, høre et foredrag, drikke kaffe og te, få lidt underholdning, og slutte af med lidt at spise igen.

Vi håber at så mange som muligt deltager. Tilmelding skal ske senest d. 22. maj til Lars Husted Nielsen, enten på mail: larnie@rodekors.dk, eller via SMS til 51951779.

Der vil også være en tilmeldingsliste i butikken. Din aktivitetsleder vil presse dig hårdt for at du deltager
(Butik, Besøgs- og Vågetjeneste og Nørklere)

BEREDSKAB

Beredskabsleder Uffe Ternstrøm søger frivillige Krisestøtter. Vi er i øjeblikket i gang med at skabe et hold af frivillige. Her er Uffes udtalelse:

’Røde Kors kommer nu til at understøtte myndighedernes beredskabsindsats. Når krisen rammer vil vi levere omsorg, støtte og nærhed til de ramte. Vi vil rykke ud med psykisk førstehjælp, udføre praktiske opgaver som at uddele tøj, mad eller vand, og vi vil bemande trygheds zoner, hvor de ramte kan finde ro og tryghed midt i det kaos, de står i.

Her på Møn Bogø er dette en helt ny aktivitet, så hvis du synes, eller kender nogen der synes, at dette lyder interessant, kan du – I melde jeres interesse til lokal Beredskabsleder Uffe Ternstrøm 55 86 3333 uffter@rodekors.dk

Vi sørger for at du får et kursus i Psykisk Førstehjælp, og vi skal indhente en børneattest.

BUTIKKEN MANGLER HJÆLP

Skulle du have 2-3-4 timer tilovers i løbet af en uge, er du mere end velkommen til at hjælpe i butikken.

LANDSINDSAMLING 4. OKTOBER

Kan du gå et par kilometer og indsamle penge til Røde Kors, er du meget velkommen til at kontakte Lars: larnie@rodekors.dk eller 51951779.

RØDE KORS 150-ÅRS JUBILÆUM

I år er det 150 år siden at Røde Kors i Danmark startede. Der er over 40.000 frivillige på landsplan. 5. september fejres jubilæet for Sjælland, Lolland-Falster og Møn-Bogø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk at du kan se mere på Røde Kors Møn-Bogøs hjemmeside og på Facebook:https://moen.drk.dk/ -Røde Kors Butik Stege https://www.facebook.com/groups/461769320678872