MARTHA FJORDHØJ – ET LIV MED RØDE KORS

marts 2026

Martha Fjordhøj har arbejdet i over 55 år som frivillig i Røde Kors på Møn! Og her kommer et tilbageblik, fra et langt liv med frivilligt arbejde for Røde Kors på Møn.

Indledning

Første tirsdag i hver måned samles Nørklerne i Røde Kors butikken i Storegade, for at sludre, drikke en kop kaffe, spise et stykke kage, og strikke. Lederen af aktiviteten, Dorthe Johansen, fortæller mig, da jeg kommer på besøg og hilser på, at Martha har været med i 55 år, og ’nogle’ burde skrive hendes historie ned, så det ikke bliver tabt for eftertiden.

Jeg påtager mig opgaven, og Dorthe får aftalt med Martha, og hendes datter Charlotte, at jeg kommer på besøg på Vestmøn, og får en snak om arbejdet som Nørkler, og som frivillig i Røde Kors.

Martha har for nylig fået sin 55-års nål fra Røde Kors, der er tre andre nåle på det lange spisebord, og ét skiller sig ud. Det er nemlig Hendes Majestæt Dronning Margrethe den ll. ’s Emblem og et Røde Kors diplom, der i 1998 er tildelt som ’anerkendelse for særlig fortjenstfuldt og uegennytigt arbejde i Røde Kors tjeneste’.

Jeg får under samtalen at vide, at Martha ikke ønsker at blive fremhævet – vi bor jo på en ø -, som hun siger, – der er en masse andre mennesker, som har bidraget til Røde Kors’ humanitære arbejde, og som også fortjener at blive fremhævet, hvis der er nogen der skal nævnes.

Jeg får lov til at låne tre ringbind, som er fyldt med udklip fra aviser, dokumenter og referater, og som giver et alsidigt og broget billede af hvor stor en indsats, der er lagt i Røde Kors humanitære arbejde.

Nørkler-gruppen

Nørklerne startede op i 1970. Ifølge et referat fra generalforsamlingen i 2016, kunne Nørklerne i 2015 fejre 45 år og Besøgstjenesten 25 år.

Marthas Røde Kors indsats startede i 1971 som Nørkler.

Det første Nørkleri blev startet af Esther Madsen på Alderdomshjemmet i Gammelsø ved Damsholte, og Esther sørgede for at sende strikkeriet videre. Der blev primært strikket bluser til børn, og de blev sendt til Vojens i Sønderjylland, og videre derfra, når de var færdige. Martha husker at hun strikkede en bluse til en 6-årig, som endte hos et barn i Rusland.

Senere foregik Nørkleriet hos Fru Inspektør Sparresø på Marienborg, og det udviklede sig til at 10-12 kvinder mødtes på skift hos hinanden, en gang om måneden, hvor der blev strikket til det internationale hjælpearbejde.

Det skal understreges, at der kun blev spist én slags kage, der skulle ikke fråses, og Martha fortæller, at en skolelærerinde læste historier, mens strikkeriet gik sin gang. Da lærerinden stoppede, fik de fat på en ny, således af nørkleriet kunne fortsætte, mens man lyttede.

Hjælpen fortsætter stadig den dag i dag, med Nørkleriet; nu med sokker og huer, og uldne benskinner til Ukraines soldater. Martha har i de mange år strikket tusindvis af masker, for som hun fortæller; ’man kan ikke sidde ned uden at strikke’. Tiden skal gå med noget fornuftigt.

I skrivende stund her i 2026, er der 30 Nørklere, de er meget ihærdige og produktive! Rigtig mange mennesker rundt omkring i verden er begunstiget af de flitige Mønboere. Så det der startede småt i 1970, fortsætter stadig, med mere end dobbelt så mange Nørklere. Desværre er der fortsat behov for hjælpen, med krig i Ukraine, i Gaza, og Stormellemøsten, såvel som i Sudan og Malawi, – og ved naturkatastrofer mange steder i verden.

Martha har, ud over at Nørkle, været meget aktiv som Husstands Indsamler, og ved indsamling og behandling af genbrugstøj. Martha blev valgt ind i bestyrelsen i 1980, og var Formand i Røde Kors Møn i 20 år, fra 1988 til 2007. Siden da har Martha fortsat det frivillige arbejde med Nørkleriet.

Penge (husstands) indsamling

I ringbindene fylder Landsindsamlingen en del. På Møn blev der i adskillige år samlet mange penge ind, og der er flere vidnesbyrd om, hvor stor en succes det var.

I år 2000 fortælles det, at Røde Kors i 1999 havde 90 indsamlere, og at der blev indsamlet 60.000 kroner. Pengene blev anvendt til at støtte hjælpearbejdet ved katastrofer mv. i 49 lande. I 2000 er der tilsagn om 71 indsamlere, og der mangler 20-25 for at kunne dække hele øen. Resultatet blev 59.185 kroner, af 89 indsamlere.

Martha udtaler til Ugebladet for Møn: ’Et flot resultat, svarende til 5,13 kroner pr. indbygger, hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet i Storstrøms Amt’. På Bogø var der syv ruter, som indsamlede næsten 5.000 kroner.

Indsamlingen var den tiende, som Røde Kors gennemførte, og som Møn deltog i. Det samlede beløb var over 20 millioner kroner.

I 2001 blev der på Møn og Bogø indsamlet 69.734 kroner, svarende til godt 6 kr. pr. indbygger, ved at besøge 95% af Møn Kommunes husstande. Der var præmier til de bedste indsamlere.

Røde Kors på Møn fik gentagne gange meget ros fra Landskontoret, for den imponerende indsats! Beboerne på Møn og Bogø har været i det gavmilde hjørne.

Flygtninge

Særligt meget, et helt ringbind, fylder hjælpen til flygtningene fra eks-Jugoslavien, primært Bosnien-Herzegovina.

Men vi skal starte længere tilbage, for i Marthas samling af dokumenter, kan man finde et brev fra en polsk krigsfange nr. 103412, Bersklan Rajmund, der under 2. verdenskrig var interneret i Stutthof koncentrationslejr.

Brevet, dateret d. 24. januar 1989, er afsendt fra Toruń, cirka 200 km. syd for Gdansk, og er adresseret til Røde Kors på Møn. Martha kommer i bestyrelsen cirka 1980, og bliver formand i 1988, hvorfor brevet ender hos hende.

Bersklan var én af de krigsfanger, der undslap døden med den pram, som anløb Klintholm Havn d. 5. maj 1945.

Han takker i brevet den danske modstandsbevægelse, og Røde Kors, og skriver, at han skylder Mønboerne sit liv. Bersklan nævner ægteparret Brøndum, Otto Nielsen, Petersen, og fru Dr. Mortensen og mange andre storartede mennesker, som han skriver.

’Under afskeden med Møn sagde fru Mortensen, at jeg skulle skrive, selvom der skulle gå 30 år’.

Bersklan boede senere i flygtningelejren ved Holeby. Han beder om at få en invitation af Røde Kors, for så vil han rejse til Møn og gense øen, og måske møde nogle af de storartede mennesker. Hans pension er ikke stor, det der svarer til 9 dollar om måneden, og han er invalid i 2. grad. Det fremgår ikke om han så kom til Møn.

I 1984 startede Asylafdelingen i Røde Kors. I efteråret 1986 ændrede Folketinget Udlændingeloven, hvilket var med til at skabe et stort fald i antallet af indrejste spontane asylansøgere. Det betød at Røde Kors måtte lukke en lang række asylcentre, så der kun var 7-8 tilbage. Men fra september 1989 kunne Asylafdelingen ikke længere klare sig med disse centre, der skulle indkvarteres omkring 1.500 ansøgere, og i perioden frem til august 1990, skete der en yderligere stigning, så antallet kom op på cirka 3.000.

Den nye lov betød at man skulle behandle alle ansøgninger individuelt, og at flere derfor fik afslag, men flertallet appellerede, og det betød at opholdet blev forlænget betydeligt. Derfor udvidede Røde Kors i 1990 antallet af asylcentre til 19, og flere kom til.

Her på Møn åbnede et asylcenter på Magleby Centralskole, Klintholm Havnevej, i november 1992.

Martha skriver d. 1. november 1992 om besøg på asylcenteret i Magleby:

’Besøget på asylcenteret i Magleby, gav mange nye indtryk. Natten til fredag ankom 150 flygtninge fra Jugoslavien. De har brug for hjælp, og ejer intet andet end det de står og går i, derfor er vi alle velkomne til at hjælpe til. Der er mangel på legetøj, bøger, cykler og symaskiner.

Ikke mange af dem har medbragt tøj til den kommende vinter, de behøver derfor også strikkegarn, stofrester, varmt og rent vintertøj.

I alt ankom der som sagt 150 mennesker, hvoraf der var 40 børn, 6 18-årige, cirka 54 kvinder og 56 mænd.

Overraskende var det at møde dem, de var alle rene og propre mennesker. Det er et folkefærd der er vant til at klare sig selv, og dette viste de også denne dag. Meget høflige, og på alle mulige måder ordnede de de mest praktiske ting selv, gjorde selv rent, og sørgede for uddeling af maden.

Der var trængte forhold ude på centeret, eksempelvis sov og opholdt 38 personer sig i gymnastiksalen. Dette er til at leve med, men at de skal ud i det fri for at komme på toilettet, er en ulempe.

Aktiviteten i centeret var meget høj. Kvinderne sørgede for tøjvasken på gammeldags manér, og for rengøring, mens mændene samlede blade i gården.

Deres påklædning var ganske almindelig, set med danske øjne; cowboybukser, strikkede sweaters, joggingsæt og ganske almindelige kjoler. Hvis vi ikke var klar over, at vi besøgte et asylcenter, kunne vi ud fra deres påklædning at bedømme, tro at alle var danskere.

Centerleder denne dag var Freddy Nielsen, Krogen, Borre, han fik hjælp af unge mennesker fra København. En dame fra Tølløse bidrog med underholdning, til de mindre ankomne.Kun én ud af alle, har spurgt til maden. Det er imod deres religion at spise svinekød, men de spiste uanset hvilken mad der blev serveret.

Maden laves fra Kaj Kok, på grund af mangel på plads. De kan ikke selv lave maden, da køkkenet skal laves om til vaskeri. Borre bageri kommer med brødet hver dag, og det vil de fortsætte med.

Møn Røde Kors har i denne sag ingen forpligtelser, men vi er alle meget velkomne til at give en hjælpende hånd’.

I en artikel fra Ugebladet for Møn d. 30. oktober 1992, står der blandt andet, at Magleby centralskole blev lejet af Direktoratet for udlændinge hos Møn Kommune, mens Røde Kors skal stå for den daglige drift. 12-14 køjesenge er opstillet i hvert klasselokale, mens den nye gymnastiksal er indrettet som spisesal. Der bor i alt 8.700 asylansøgere, på 58 centre.

I en anden artikel fortælles det, at den ældste flygtning er 92 år. Selvom hun har lidt under krigens rædsler i sit hjemland, kan hun dog stadig smile. Hun har nemlig fire generationer af sin familie med til Danmark.

Martha har ud over børn, børnebørn og oldebørn, også to tipoldebørn, og Fjordhøj familien er altså også 5 generationer.

En tredje artikel fortæller, at Røde Kors meget gerne ser, at lokalbefolkningen vil blande sig med flygtningene. På et møde i byrådet i Møn Kommune oplyser underdirektør Søren Axelsen fra Direktoratet for udlændinge, at Møn Kommune ikke får nogen udgifter af asylcenteret.

Asylansøgerne vil få udbetalt lommepenge af direktoratet, 189 kr. om ugen, og for børn er det 28 kr. om ugen. Søren Axelsen fortæller, at kontakten med danskerne er af meget stor værdi, og centeret vil bidrage til øget omsætning i lokalsamfundet, idet centeret vil handle lokalt og beskæftige lokale folk.

Vi husker vel alle, at vi vandt EM i fodbold for herrer i juni 1992, fordi Jugoslavien blev ekskluderet på grund af borgerkrigen, og vi fik deres plads i slutrunden. Såledeskunne fodbold-Danmark juble, mens vi senere på året her på Møn, og i resten af Danmark, mødte konsekvenserne af den uhyggelige krig.

Her hjalp Røde Kors ofrene, og Martha og en række andre frivillige på Møn, viste deres medmenneskelighed.

I 1995 stiftedes Foreningen Flygtningevenner, der havde som formål at skabe kontakter mellem asylbeboere og lokalbefolkningen.

Forinden arrangerede Røde Kors Møn en række ture; familietur til Zoo i Nykøbing Falster, Gåsetårnet i Vordingborg, tur til Nyord, kaffe i det fri, og badning, hjemmebesøg hos danske familier, også hos Martha og Gunnar, med ponyridning, og besigtigelse af landbrug med dyr og maskinpark. Her dukkede der 120 flygtninge op, til kaffe og kage!

Der var tur til Farø, til Falck-stationen, foreningskontakter til fodbold, skak, tovtrækning, madlavning, disco-musik og meget mere.

8 pensionerede lærere underviste frivilligt i Dansk.

Den 1. februar 1996 lukkede asylcenteret i Magleby, hvor den sidste bosnier flyttede ud. Røde Kors flaget, der havde vajet i over tre år, blev taget ned. To døgn før lukningen, var der stadig fem, som ikke havde fundet en bolig uden for centeret.

I 2001 planlægges det at åbne et nyt asylcenter, Kongens Ø, i Ulvshale, og samme år også et center i det tidligere Fanefjord plejehjem i Damme. Flygtningevenner på Møn arrangerer i en årrække fælles arrangementer, med udflugter og besøg, og foreslår Møn Kommune at oprette et integrationsråd.

Der er lektiehjælp på Birkelyhjemmet, Rådhusgade 61, og der er sprogskole – til en start dog helt i Næstved. Der er også kommet flygtninge hertil fra Irak-krigen.

Martha har gennem sine mange år oplevet flygtninge med brug for hjælp. Og det har Røde Kors Møn bidraget til. Helt tilbage til 2. verdenskrig og frem til starten af nullerne, har mennesker nydt godt af den hjælpsomhed, som mange beboere og frivillige på Møn har ydet.

I året 1999, som man kan læse i en artikel i Møns Tidende d. 31. marts 1999, har Røde Kors Møn sendt 12.000 kroner fra overskuddet i genbrugsbutikken til de mange Albanske flygtninge i Kosovo, og afdelingen er klar til at sende yderligere støtte, hvis den ulykkelige situation fortsætter. De senere år har afdelingen sendt mange kroner afsted til Malawi og Ukraine.

Tøjindsamling

Tøjindsamling til nødlidende i udlandet startede for alvor i Fogs Gård i 1992. På de første 14 dage er der indleveret cirka 200 sække, hvilket viser at der er behov for et sted hvor man kan komme af med sit overflødige tøj.

Sækkene blev pakket i tråd-moduler, og sendt med DSB til Jylland, hvor tøjet blev sorteret og pakket efter størrelse, og derefter videresendt til de lande hvor behovet var størst.

Esther og Hans Madsen lagde udbygning til, hvor de sammen med Martha og Gunnar Fjordhøj stod og sorterede de mange sække, før de blev sendt afsted.

Nu til dags er der tøjcontainere mange steder på Møn, og Røde Kors butikken sælger meget tøj herfra. Butikken tømmer selv to Røde Kors containere, og tre andre tømmes af en vognmand, og transporteres til Horsens, hvor tøjet ordnes.

Formandsberetning fra 1995

I 1995 har Martha udarbejdet nogle stikord, til sin formandsberetning på generalforsamlingen 1995, for 1994/1995.

’Ny struktur på landsbasis, de enkelte afdelinger bestemmer nu mere selv. Røde Kors Møn repræsenteret i flere formandsmøder og kurser.

Deltagelse i Møn-dagen 11. juni, haft tombola på torvet (som Tirsdagsmarkederne), afholdt Røde Kors ugen 6. – 15. maj, og landsindsamling 2. oktober med et godt resultat: kr. 44.500.

Den 3. marts deltagelse ved Frihedsmessen i Mønhallen’.

Martha har, sammen med Postmester Kaj Andersen, der var Sekretær, skrevet til Landskontoret om begivenheden: Fællestitlen var Besættelse – befrielse – frihed – fremtid. En markering af 50-året for Danmarks befrielse.

Ud over en Røde Kors stand, var der også arbejdende stande, der lavede mad af datidens produkter, hjemmelavet tobak, der var stande med lokale soldaterforeninger, Sveriges-brigaden, modstandsbevægelsen og beredskabstjenesten, og en helikopter- redningsøvelse på Stege Havn.

Sideløbende vistes en film om jødetransporterne fra Møns Klint til Sverige, og en film om Bernadottes Hvide Busser. Der var 1.200 gæster, heraf 450 skolebørn. Fhv. Statsminister Anker Jørgensen var indbudt som hovedtaler, og fhv. Undervisningsminister Bertel Haarder var også indbudt som taler, og som leder af alsang (fællessang).

Beretning fortsat: Så er der bestilt annoncer for opstart af Foreningen Flygtningevenner, og der er ydet omkostningstilskud til besøgsvenner med megen kørsel. Der afventes svar på ansøgning om tilskud til redningsposter (som senere blev opsat blandt andet på Ulvshale Strand). Der har været planlægning af kurser i Førstehjælp, og beredskabstjenesten kører en hvervekampagne.

Modtaget stor donation fra Odd-Fellow på Møn, og modtaget tipsmidler til besøgstjenesten, garnindkøb til Nørklerne samt til asylbeboernes aktiviteter, blandt andet frugt til de bosniske børn.

Røde Kors viderefører Nørklegruppen, besøgsvennetjenesten og tøjindsamling, og fortsætter medlemshvervekampagnen.

Afdelingens Formand Martha Fjordhøj fortæller, at ’der også samles midler ind fra ting, som damerne i Nørkle-gruppen, som den kaldes, strikker eller syr til videresalg. Her sidder 18 damer fra midt i 50’erne til over 80 år og strikker på livet løs. Desværre ikke med udsigt til, at der kommer nye – og yngre – kræfter til, og supplerer op i gruppen.

Men dels er det mit indtryk, at yngre kvinder ikke beskæftiger sig så meget med at sy og strikke i dag, som min generation gør. Og dels gælder det i det hele taget for vores arbejde i Røde Kors, at de yngre generationer holder sig tilbage fra aktiv deltagelse.

Og vi savner forresten også nogle mænd til at hjælpe i vores genbrugsbutik. Her har vi i dag 22 frivillige til at give en hånd med – kun to af dem er mænd’.

Som det fremgår, er der fuld knald på liggehønen, og Røde Kors Møn ligger ikke på den lade side.

Redningsposter

I 1999 nedlægger Røde Kors redningsposterne, som blev sat op i 1995, på Ulvshale Strand, Klintholm Havn og Hårbølle Camping. Det siges, at de heldigvis ikke havde været i brug, og de var udsat for hærværk. Til gengæld blev fire offentlige telefoner bevaret, sikret af kommunen.

Genbrugsbutik

Røde Kors i Danmark har i år 150-års jubilæum, og det fejres på forskellig vis.

Røde Kors på Møn starter op i 1932, og holder 75-års jubilæum i 2007, hvor Martha stoppede sit virke som Formand.

I 1997, også i Marthas formandstid, åbner den første genbrugsbutik i Storegade 38, Stege, d. 18. juni. Mange tvivlede på at byen kunne rumme to genbrugsbutikker. Esther og Hans Madsen, samt Martha og Gunnar brugte mange timer på at male og indrette butikken. De fire var et sammentømret og flitigt team.

I 2015 flytter butikken til den nuværende placering i Storegade nr. 64. Butikkens omsætning er takket være de mange flitige frivillige steget meget gennem årene, i 2025 til over 1,3 millioner kroner.

Vågetjeneste

I 2017 blev der, på initiativ af Røde Kors Møn-Bogø, etableret et samarbejde med Ældresagen, om en Vågetjeneste.

Vågerne, der kommer fra Vordingborg, Præstø og Møn, koordineres af Lena Dam-Nielsen og Anne Boya Bertelsen.

De frivillige sidder ved den døende på alle tidspunkter af døgnet, året rundt.

Vågetjenesten er endnu et eksempel på, at Røde Kors hjælper de svage og udsatte, og det er lige i Marthas ånd.

Afrunding

Der kan sagtens fortælles meget mere om Marthas 55 år i Røde Kors på Møn, og om andre aktiviteter, for eksempel Førstehjælpskurser, Samaritterne mm., som afdelingen gennemførte.

Der mangler ikke læsestof og inspiration. Det har for en ny frivillig været meget lærerigt at kigge de tre ringbind igennem, og det har givet et godt indblik i, hvad Røde Kors på Møn og Bogø har bedrevet de sidste mange år.

Der er lagt utrolig mange timer i det frivillige humanitære arbejde, til gavn for nødlidende, – af alle slags. Krig, katastrofer, fatige, flygtninge og ensomme.

Historien her fra det virkelige liv, kom ikke kun til at handle om Nørklerne, som det egentlig var tiltænkt fra starten. Vi kommer næsten hele vejen rundt blandt de aktiviteter, som Martha har været involveret i.

Jeg vil slutte med ydmygt at bøje mig i støvet for den kæmpe indsats som Martha og Gunnar, og Esther og Hans Madsen, og Kaj Andersen, og Marie Hansen, og Erik Hinrichsen, og Mette Nygaard og Jette Fjellerad, og Lillian, og Dorte Andersen, og Kurt Jensen, og rigtig mange flere har ydet.

Også en tak til Ebbe Ravnsted-Larsen, Hanne Arnly, Joan og Uffe Ternstrøm, Inge Kristensen, og rigtig mange flere. Her i foråret 2026 er der 12 Besøgsvenner, 27 Vågere, 27 i Butikken, og 30 Nørklere.

I mange år var der et trekløver i bestyrelsen, bestående af Martha, Kaj Andersen og Keld Klein Jørgensen, og Kelds kone, Ida Klein Jørgensen, er også fortsat som Nørkler, selvom bopælen nu er i København.

Aktivitetsleder Dorthe Johansen er en meget travl frivillig, og gør en kæmpe indsats, med at sørge for, at Nørklerne ikke løber tør for garn, og for at de færdige varer bliver sendt afsted.

Med tak til Martha og datter Charlotte, og til Dorthe, for at denne historie kunne blive skrevet.

Og det skal lige nævnes, at Martha stadig Nørkler videre…..

Skulle du have garn tilovers, så bare sig til, der skal strikkes, så det kan nå jorden rundt mange gange. (1 gang er kun 40.075 km). Nuværende Nørklere:

Denne historie er nedskrevet af Lars Husted Nielsen, Formand for Røde Kors Møn-Bogø, 2026.