Generalforsamling referat 2023

Referat fra generalforsamling mandag d. 20. februar 2023 kl. 19.00

Generalforsamling afholdt i Røde Kors Genbrugsbutik, Storegade 64, Stege
Møn/Bogø afdeling

Formand Kurt Jensen bød velkommen og mødet startede med en fællessang.
Derefter blev udpeget en dirigent.
Ebbe Ravnsted-Larsen blev enstemmigt valgt til dirigent, og han kunne konstatere generalforsamlingen for lovlig indvarslet.

Dagsordenen blev godkendt og ordet blev givet til formanden for årets beretning.

Formands beretning: v/ Kurt Jensen

Butikken er suverænt vores største aktivitet. Året 2022 blev året hvor vi røg op i Røde Kors millionklub med en omsætning på ca. 1,2 mio. Det blev fejret med butikspersonalet på Hotel Møn til en hyggelig julefrokost, hvor de frivillige kunne gå hjem med hver en købmandskurv med lidt mundgodt.

Vi har i bestyrelsen forsøgt at give vore aktiviteter så gode arbejdsbetingelser som muligt, og de forskellige tjenester kører stadig rigtig fint. Alligevel er vi nød til meget snart at anskue vore arbejdsopgaver på nye måder.

Landsindsamlingen er sat på hold, der var tilmeldt 3 indsamlere – der kom 1.

Ferielejre har vi mistet overblikket og styringen, ikke mindst pga. datalovgivningen og manglende tilbagemelding fra Lene i Vordingborg afd.

Besøgstjenesten har kørt i mange år og det er stadig en vældig god sag som efterspørges, det er dog blevet vanskeligere at rekruttere frivillige.

Vågetjenesten dækker i samarbejde med Ældre Sagen hele Vordingborg kommune og er meget anerkendt.

Hjertestartere, hvor det er en udfordring at skaffe de fornødne reservedele osv. Flere af vore hjertestartere har været i brug i 2022 med godt resultat.

Nørklerne mødes stadig i butikken 1. tirsdag i måneden fra sept. – maj.

Julehjælpen i samarbejde med Vordingborg og Præstø er nu blot af mere overordnet karakter, annoncer, ansøgningsskemaer og kurvenes pris er ens, resten står hver enkelt afdeling suverænt for.
Regnskab styres fra Møn afdeling, som for fremtiden også vil stå for § 18 ansøgning for alle 3 afdelinger.
Kommunikation, der er godt styr på hjemmesiden og alt det tekniske også på avisen, der kommer mange tilbud på annonceplads m.v. Vi hjælpes ad og tager det op i bestyrelsen.

Røde Kors venskabsprojekter har vi støttet Ukraine, Malawi, Myanmar og Sundhedsklinikken med kr. 110.00,-
Lokale projekter med kr. 90.200,-
Broen, Stege Camping (Vi-Gør.dk) for udsatte familier, De blå spejdere, 3 plejecentre, Oasen og Danmark spiser sammen (sammen med Ældre Sagen)

Kasseren har helt styr på regnskab, budgettet og statistikker.

Fremtiden
Åben Hal Projekt i samarbejde med Mønshallerne?
Danmark spiser sammen
Ferielejre evt. samarbejde med andre Røde Kors afd. På Sydsjælland.
Samarbejde med afdelingerne Præstø og Vordingborg
Evt. nye tiltag Røde Kors Altid til Stede – vores opgave i lokalsamfundet!

Formanden sluttede med at takke alle frivillige og bestyrelsen for godt samarbejde.

Formandsberetningen godkendt af de tilstedeværende medlemmer, den bliver sat i mappen med mødereferatet i mødelokalet.

Revideret regnskab; v/ Helle Adelfest

Indtægter omsætning butik og kontingent: Kr. 1.162.956

Udgifter drift af butikken og øvrige udgifter Kr. 417.244

Resultat Kr. 745.712

Anvendt på følgende måde:
Lokale opgaver så som julehjælp, besøgstjenesten, vågetjenesten, nørklere m.fl.
Venskabsprojekter Globalt og Lokalt
34 % til landsforeningen + overskydende driftsformue
Kopi af hele det reviderede regnskab bliver sat i mappen med mødereferatet i mødelokalet.

Regnskabet godkendt af de tilstedeværende medlemmer.
Regnskabet revideres af:
Revisor Kirsten Kirkhoff

Afdelingens aktiviteter:

Butikken v/ Hanne Arnly
Vi er fra RK blevet bedt om at hæve priserne en smule pga. større udgifter.
Udfordring sidste forår med tøj og gavekort til Ukrainere.
Henvendelse fra Kriminalforsorgen om vi kan modtage folk, der skal udføre samfundstjeneste, ved fra Vordingborg, at de har god erfaring med dette. Det tages op på næste bestyrelsesmøde.
I august var der personaletur til Knuthenborg og RK butik i Nakskov.
Dorte og jeg har været til netværksmøde med Vordingborg og Stubbekøbing.
7. marts kommer nogle børn/unge på besøg fra Krumbækgård i butikken, de har tema omkring genbrug og vil gerne nærstudere vores område.
Der er afleveret 7 sække med tøj o.a. til ofrene efter jordskælvet i Tyrkiet.

Nørklere v/ Dorthe Johansen
Der er pt. 29 Nørkledamer.
Krigen i Ukraine har sat en stopper for at sende nørkletøj til nødhjælp. Vi leverer til mødrehjælpen, hjemløse og til salg i butikken.

Besøgstjenesten v/ Inge Kristensen

15 besøgsvenner med lige så mange modtagere, 5 modtagere på venteliste.
De søgte § 18 midler, blev brugt på sommerturen med ven og modtager og Nørklerne til, Hunøsøgaard, desværre var maden ikke nogen god oplevelse, men ellers en hyggelig dag med godt vejr.
Desuden en julemiddag for besøgsvennerne på Hotel Møn i november.

Vågetjenesten v/ Lena Dam-Nielsen
32 frivillige
15. april inviteres til info-møde med foredragsholdere der orienterer om tjenesten.
1. juni sommermøde for vågerne.
Muligvis artikel i Sydtid.

Hjertestartere v/John Nielsen

Der har været forespørgsel om kursus i brugen af hjertestartere.

Julehjælp v/ Kurt Jensen

Vi har på Møn uddelt julehjælp til 36 familier med 53 børn – der er uddelt 3 afslag.
Vordingborg har valgt ”kun” at uddele 1 gavekort pr. familie. Præstø kører på samme måde som Møn, men får kurve fra Meny, hvor Bogø Dag’li Brugs pakker og leverer til Møn/Bogø. Samtidig leverer de også indsamlede julegaver til julehjælpen. Derudover 50 gavekort fra Rotary til børnenes fødselsdag, 40 biografbilletter fra Bio Møn, Kager fra Kjeldsen, 25 pk. Klodser fra Lego.

Venskabsprojekter v/ Kurt Jensen
Hvilke projekter vi skal støtte i 2023 tages op på næste bestyrelsesmøde.


Indkomne forslag
Ingen


Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

Helle Adelfest (genvalg)
Inge Kristensen (genvalg)
Lis Wulff (genvalg)
Anne Bertelsen (genvalg)


Valg af suppleanter for 1 år.

1. Lone Jacobsen (genvalg)
2. Nina Mathiasen (genvalg)

Bestyrelsen konstituerede sig herefter som følger:

Formand: Kurt Jensen
Næstformand/sekretær: Inge Kristensen
Kasserer: Helle Adelfest

Øvrige:
Lis Wulff
Dorte Andersen
Hanne Arnly
Joan Ternstrøm
Anne Bertelsen

Suppleanter:
Lone Jakobsen
Nina Mathiasen

Formand Kurt Jensen og kasserer Helle Adelfest tegner overordnet Røde Kors Møn/Bogø

Eventuelt Intet

Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden

Næste møder torsdage kl. 18.00
Den 23. marts 2023
Den 8. juni 2023
Den 7. september 2023
Den 23. november 2023

Dirigent: Referent
Ebbe Ravnsted-Larsen Inge Kristensen

IK/21.02.202