BUTIKKENS HISTORIE
Røde Kors har haft en genbrugsbutik i Stege siden 1997.
Røde Kors-butikken åbnede d. 1. august 2015 til nye og større lokaler.
Aktivitetslederne Mette Jensen og Dorte L Andersen har sammen med mange andre frivillige i Røde Kors arbejdet hårdt for at få gjort lokalerne klar til butikken:
”Der er blevet tømret, spartlet og malet på livet løs”, forklarer en glad og stolt Mette Jensen, der glæder sig til sammen med butikkens mange andre frivillige at kunne byde kunderne velkommen i den nye butik.
Dorte glæder sig også til sammen med de mange frivillige i butikken at kunne vise endnu flere varer frem:
”Vi har fået meget mere plads til at vise endnu mere af vores tøj frem”, forklarer Dorte og fortsætter: ”Det overskud, som salget af tøjet her i butikken skaber betaler både for alt det vigtige arbejde, Røde Kors udfører lokalt her på Møn – ligesom at vi bidrager med penge til såvel Dansk som det Internationale Røde Kors."