Besøgstjenesten

BESØGSTJENESTEN

 
Der er på Møn ca. 20 besøgsvenner, som en gang ugentligt bruger en times tid på et andet menneske, der savner kontakt til andre mennesker. Aktivitetslederen besøger både de personer, som ønsker at være besøgsven eller ønsker besøg og hensigten hermed er at skabe den personlige kontakt og gensidig tillid, som vi har behov for.

Mange mennesker savner kontakt til andre mennesker og du kan som besøgsven i Dansk Røde Kors bidrage til at gøre deres hverdag lidt lysere, varmere og meget mere indholdsrigt.

Vi vil altid tage godt imod dig, som har overskud og tid til at være noget for andre mennesker. Du kan ringe eller skrive til aktivitetslederen Inge Kristensen.

En besøgsven får et ulønnet job, en god hobby, et netværk med de øvrige besøgsvenner og årligt  en udflugt og et julearrangement i DRK-regi.

Vores huskeliste til besøg indeholder besøgstjenestens nøgleord, der skal overholdes:
- TID
- TROFASTHED
- TOLERANCE
- TÅLMODIGHED
- TAVSHEDSPLIGT

Næstformand og sekretær i bestyrelsen, Inge står også for Besøgstjenesten

Aktivitetsleder
Inge Kristensen
tlf. 4673 2767
mobil 2083 2767
ingek@ik46.dk